Opret en miniliga: Klik "Miniligaer" inde i det aktuelle managerspil. Klik derefter på knappen "+ Opret miniliga". Navngiv miniligaen og vælg om det skal være en pulje eller en cup. Beskyt evt. med et kodeord, så uvedkommende ikke kan melde sig ind. Klik "Opret".
Bemærk at man skal have Guldhold eller Guld+ i det pågældende managerspil for at kunne oprette miniligaer. Brugere med Basishold har ikke mulighed for at oprette miniligaer.
Del og invitér: Når miniligaen er oprettet får du mulighed for at invitere andre deltagere. Du kan invitere dine "Holdet-venner" samt deltagere fra tidligere miniligaer du har været med i. Du kan altid invitere andre ved at gå ind i miniligaen og klikke "Del og inviter". Er miniligaen beskyttet med et kodeord, så sendes dette automatisk med i invitationen.
Hvordan melder man sig til en miniliga? Hvis du vil tilmelde dig en miniliga, som en ven/kollega allerede har oprettet, skal du have en invitation eller kende gruppespillets navn, fremsøge miniligaen og klikke på navnet i søgeresultatet. Invitationer kan også ses hvis du klikker på det lille klokke-ikon ved siden af dit brugernavn øverst til højre på skærmen.
Er miniligaen beskyttet af et kodeord, vil du blive bedt om at indtaste dette. Har du ikke kodeordet, skal du tage kontakt til miniligaens administrator, som du finder i den information der er om miniligaen.
Ændring af miniligaens kodeord: Hvis du vil tilføje/ændre kodeord, skal du gå ind i miniligaen, klikke på de tre små prikker øverst til højre og derefter vælger "Indstillinger". Hvis du vil tilføje et kodeord skal du vælge "Beskyt med kodeord". Hvis der allerede er et kodeord kan det ændres. Hvis du klikker på øje-ikonet, så kan du se koden.
Bemærk at det kun er miniligaens administrator der kan ændre kodeordet.
Hvorfor kan mine venner ikke tilmelde sig? Det problem vi oftest ser ifm. tilmeldingsproblemer er, at der har sneget sig et mellemrum/space ind i miniligaens kodeord. Dette korrigeres ved ændring af kodeord (se ovenfor).
Hvordan fjerner man hold fra miniligaen? Hvis du går ind i miniligaen og klikker på de tre små prikker øverst til højre, så kan du se en "Afmeld" knap ud for dine hold.
Admin kan se en "Afmeld" knap ud for alle hold, og har således mulighed for at fjerne hold.
Hvorfor fremgår mit hold ikke i miniligaen/puljen? Det kan være at holdet er blevet tilmeldt efter kampstart i runden. Hvis holdet f.eks. er blevet tilmeldt efter kampstart i runde 1, så vil holdet først fremgå i miniligaen, når der lukkes for handel i runde 2. Indtil da er det highscoren for runde 1 der vises, og der var holdet jo ikke med.
Hvorfor kan der ikke meldes nye hold ind i miniligaen? Det kan være at miniligaen er indstillet til "Luk tilmelding når miniligaen starter". Dette skal i så fald afmarkeres af miniligaens admin i "Indstillinger". Det kan også være at miniligaen ikke er indstillet til "Tillad flere hold pr. bruger", så er det kun deltagere, som ikke allerede har hold med, der kan tilmelde hold. Denne indstilling kan også ændres efter af miniligaens administrator.
Hvordan slettes en miniliga? Miniligaens admin kan klikke på de tre små prikker øverst til højre, vælge "Indstillinger" og klikke "Slet miniliga". En cup kan ikke slettes.
Se også Hvordan afvikles en Cup?