Betingelser og vilkår for BRUG AF SITET

Disse betingelser og vilkår gælder for din brug af hjemmesiden www.holdet.dk. Når du bruger hjemmesiden holdet.dk, er du bundet af de betingelser og vilkår beskrevet nedenunder.

Hvis du ikke ønsker at være bundet af disse betingelser og vilkår, skal du ikke bruge hjemmesiden holdet.dk

Vi har ret til ændre disse betingelser og vilkår fra tid til anden, så vi anbefaler at du løbende holder dig opdateret, da din brug af Holdet ville være på accept af de på det tidspunkt gældende betingelser og vilkår. Du er enig i at brug af Holdet er på følgende betingelser og vilkår:

  • Du vil ikke offentliggøre og transmittere nogen form for truende, skadende, pornografisk eller andre illegale materialer eller materiale som vil på nogen måder overtræde vores rettigheder eller andres rettigheder (såsom intellectual property rights og fortrolighedserklæringer).

  • Du må ikke give udtryk for meninger som er vulgære, onde, racistiske eller på andre måder nedgørende. Du vil altid behandle andre brugere med respekt

  • Du vil ikke offentliggøre eller på andre måder gøre Holdets materiale, som du ikke har rettigheder til, tilgængeligt uden først at få tilladelse fra ejeren af materialet.

  • Du vil følge de gældende regler for konkurrencer som du deltager i.

  • Du vil ikke gøre noget som på nogen måder har effekt på driften eller sikkerheden på hjemmeside Holdet eller være skyld i ubegrundede besværligheder, chikanere eller afbrydelser af vores medarbejderes arbejde.

  • Du er enig i, at Holdet ikke har ansvar for tilgængeligheden fra nogen tredjeparts hjemmeside eller det trejdeparts materiale som du har adgang til gennem www.holdet.dk

  • Holdet vil ikke blive holdt til ansvar for reklamer, produkter eller servicer som er tilgængeligt fra tredjeparts hjemmesider.

Alle copyrights, trademarks og andre former for intellectual property rights i materiale og indhold, som er blevet offentliggjort via hjemmesiden holdet.dk, vil til alle tider tilhører os og vores licenser.

Materiale, som er skrevet af en bruger af hjemmesiden holdet.dk, og som er blevet offentliggjort i blogs eller i et chatforum vil Holdet ikke blive holdt ansvarlig for. Holdet har rettighed til at overvåge indholdet, kommentere på det, redigere i indhold, som bliver offentliggjort disse steder, samt rettigheden til at ikke at offentliggøre det.


GENERELLE VILKÅR FOR DELTAGELSE I SPIL OG KØB AF DIGITALT INDHOLD PÅ HOLDET.DK

1. GENERELT

1.1 Disse generelle vilkår for deltagelse i managerspil på holdet.dk (’Generelle Vilkår”) gælder for alle aftaler om oprettelse af en konto indgået mellem en privatperson (“Kunde(n)”) og Swush.com ApS (”Holdet”) samt for efterfølgende deltagelse i online spil uden eller med gevinster (”Spil”) og eventuelt køb af tilknyttet digitalt indhold på holdet.dk (samlet benævnt ”Aftale”). Det er en betingelse for indgåelse af Aftalen, at Kunden er fyldt 18 år. For deltagelse i Spil med gevinster gælder der i tillæg til disse Generelle Vilkår særlige vilkår for deltagelse i Spil med gevinster (”Særlige Vilkår”), se mere nedenfor.

1.2 I tillæg til de Generelle Vilkår og de Særlige Vilkår gælder de individuelle vilkår (”Individuelle Vilkår”), som Kunden har modtaget elektronisk i forbindelse med Aftalens indgåelse i form af en ordrebekræftelse. De Generelle Vilkår udgør sammen med de Individuelle Vilkår og de Særlige Vilkår i det omfang, at Kunden deltager i Spil med gevinster, den samlede Aftale, som Kunden indgår med Holdet, og som er gældende mellem Kunden og Holdet. De Individuelle Vilkår har forrang for de Generelle Vilkår og de Særlige vilkår.

1.3 Kommunikation mellem Kunden og Holdet foregår som udgangspunkt via e-mail, og det er derfor et krav, medmindre andet er aftalt, at Kunden har en aktiv e-mailadresse. Kunden skal underrette Holdet, hvis denne e-mailadresse ændres.

1.4 For at deltage i Spil skal Kunden oprette en konto og et personligt login. Afhængig af hvilken konto, Kunden opretter, er det muligt at købe hold i Spil både med og uden gevinster samt købe tilknyttede digitalt indhold, fx udskiftninger, Guld Hold eller Guld+ Hold.

1.5 Kundens login er personligt. Det kan anvendes på Holdets websites og i apps, ligesom det giver adgang til at benytte eventuelle digitale selvbetjeningsløsninger. Kunden er forpligtet til at overvåge sin spilkonto for eventuelt misbrug. Dette kan foregå ved at være opmærksom på ændringer i kontohistorik, saldo og seneste login, som ikke er foretaget af Kunden selv. Kunden skal opbevare og bruge sine MitID-loginoplysninger, brugernavn og password på forsvarlig og sikker vis, så ingen andre får kendskab til disse eller mulighed for at anvende dem. Kunden skal orientere Holdet, hvis Kunden bliver bekendt med, at uautoriseret spil fra eller adgang til sin konto samt hurtigst muligt ændre adgangskode. Holdet foretager spærring af Kundens konto i tilfælde af sådan mistanke. Efter spærring er Kunden ikke ansvarlig for misbrug af kontoen.

1.6 Det er Kundens ansvar, at alle afgivne oplysninger er korrekte. Sker der ændringer i Kundens oplysninger, skal Kunden kontakte Holdet.

1.7 Holdet har en tilladelse hos Spillemyndigheden i Danmark til at udbyde væddemål i Danmark. Holdets spiltilladelse gælder udelukkende i Danmark. Spil på holdet.dk under ophold i udlandet kan derfor være forbudt i henhold til det pågældende lands lovgivning. Holdet påtager sig intet ansvar i denne henseende, og udenlandske IP-adresser kan blive blokeret.

1.8 Frist for forældelse af krav på gevinster følger de almindelige regler i forældelsesloven på tre år.

2. AFTALE OM MANAGERSPIL M.V.

2.1 Aftale om deltagelse i Spil og eventuelt køb af tilknyttet digitalt indhold indgås ved Kundens betaling på holdet.dk samt efterfølgende modtagelse af elektronisk ordrebekræftelse fra Holdet.

2.2 Kunden kan oprette hold i sine Spil på holdet.dk. Der kan maksimalt oprettes 20 hold pr. Spil pr. Kunde.

2.3 Dine hold vil være tilgængelige i minimum 14 dage, efter et givent Spil er afsluttet.

3. BETALING FOR OG DELTAGELSE I MANAGERSSPIL

3.1. Alle betalinger foretages i danske kroner (DKK). Betaling kan foretages via godkendte betalingsmetoder som kreditkort eller andre digitale betalingsløsninger understøttet af Holdet. Holdet tillader ikke spil på kredit.

3.2 Der er ikke fortrydelsesret på betaling for deltagelse i Spil eller eventuelt køb af tilknyttet digitalt indhold. Ved sin betaling samtykker Kunden til og anerkender at, Kunden mister fortrydelsesretten, når Kunden påbegynder deltagelse i Spil, eller udførelsen af det digitale indhold påbegyndes.

3.3 Deltagelse i den aktuelle runde er betinget af, at betaling er gennemført inden kampstart/løbsstart. Hvis betalingen ikke er gennemført inden tidspunktet for kampstart/løbsstart, bliver holdet først aktiveret, når den aktuelle runde er overstået, og der åbnes for den efterfølgende runde.

3.4 Eventuelle gebyrer refunderes ikke i tilfælde af Aftalens opsigelse.

4. AFLYSING AF MANAGERSPIL M.V.

4.1 I tilfælde af at en sportsbegivenhed, som et Spil er baseret på, aflyses inden spilstart (annonceret tidspunkt for første kamp, løb, sæson etc.), refunderer Holdet betalinger foretaget i forbindelse med spillet.

4.2 I tilfælde af udskydelse eller ændring af tidsrummet for en sportsbegivenhed, som et Spil er baseret på, beslutter Holdet, om Spillet fortsat afvikles. Hvis første runde af Spillet er påbegyndt, så er Spillet i gang, og eventuel betaling refunderes ikke, selv om resten af sportsbegivenheden bliver annulleret eller suspenderet. I dette tilfælde er det ligeledes

5. BEHANDLING AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

5.1 Med henblik på administration af Aftalen og af det løbende mellemværende mellem Holdet og Kunden, herunder administration af løbende tilbud, tjenester og/eller faciliteter, som Kunden deltager i eller tilmelder sig, til brug for statistik og fremsendelse af materiale og nyhedsbreve m.v., behandler Holdet forskellige personlige oplysninger om Kunden såsom navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, betalingsoplysninger, tilknyttede enheder, ip-adresse, forbrug, mv. Kundens oplysninger behandles internt i Holdet og kan bl.a. videregives til koncernenheder og koncernselskaber, herunder datterselskaber og associerede selskaber i JP/Politikens Hus A/S koncernen og til databehandlere, der behandler oplysningerne på vegne af og efter instruks fra Holdet, samt til Holdets samarbejdspartnere, offentlige myndigheder, m.v. Ved Kundens deltagelse Spil med gevinster samtykker Kunden til, at Holdet kan indhente oplysninger om Kunden til verifikation af Kundes identitet ved opslag i CPR-registeret eller via kopi af pas, kørekort eller sundhedskort. For yderligere oplysninger om behandling af personlige oplysninger m.v. henvises til Holdets privatlivspolitik .

6. ÆNDRINGER

6.1 Holdet kan løbende ændre i sammensætning, opbygning og indhold af de forskellige Spil, som udbydes på holdet.dk samt i priser for deltagelse.

6.2 Holdet kan løbende ændre indholdet af de Generelle Vilkår og de Særlige Vilkår. Ændringerne vil fremgå i god tid af Holdets hjemmeside.

7. DRIFTSFORSTYRRELSER, M.V.

7.1 Hvis Kunden oplever hindringer eller driftsforstyrrelser forbundet med Spil eller andet tilknyttet digitalt indhold, der ikke er begrundet i Kundens egne forhold, skal Kunden henvende sig til Holdets kundeservice. Holdet afhjælper hurtigst muligt driftsforstyrrelser i eget netværk og på eget udstyr.

7.2 Holdet er ikke ansvarlige, hvis omstændigheder uden for Holdets kontrol forhindrer kommunikation med Holdets system, eller hvis disse omstændigheder er skyld i, at Spil ikke kan gennemføres. Dette omfatter blandt andet uforudselige, udefrakommende hændelse.

7.3 Holdet er ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser m.v. på eventuelle samarbejdspartneres platforme.

8. ANSVAR

8.1 Holdet er ikke erstatningsansvarlig over for Kunden for direkte eller indirekte tab, som Kunden måtte lide som følge af Kundens deltagelse i Spil.

8.2 Købelovens mangelsregler er gældende for Aftalen.

9. TEKST- OG DATAMINING

9.1 Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold indeholdt i Spil og andet digitalt indhold er beskyttet efter lov om ophavsret. Holdet forbeholder sig samtlige rettigheder til tekst- og datamining. Kunden er således ikke berettiget til at foretage udtræk og fremstille eksemplarer med henblik på tekst- og datamining.

10. OPHØR

10.1 Kunden kan til enhver tid og uden varsel opsige en konto via holdet.dk eller ved at kontakte Holdet. Dette resulterer i kontoens og profilens øjeblikkelige lukning.

10.2 Holdet kan til enhver tid opsige Aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned.

10.3 Hvis Kundens konto ikke har været anvendt i et år, kan Holdet til enhver tid opsige Aftalen uden varsel.

10.4 Kundens konto lukkes ved ophør og eventuelle indeståender overføres til Kundens NemKonto indenfor 5 arbejdsdage. Hvis eventuelle igangværende Spil ikke er afsluttet før, at en konto lukkes, vil eventuelle indsatser være tabt, ligesom eventuelle ubenyttede bonusser vil bortfalde.

11. MISLIGHOLDELSE AF AFTALEN

11.1 Hvis Kunden væsentlig misligholder Aftalen, er Holdet berettiget til skriftligt at ophæve Aftalen med øjeblikkelig virkning for fremtiden samt foretage lukning af Kundens konto. Som væsentlig misligholdelse fra Kundens side betragtes blandt andet samtlige overtrædelser af Holdets ophavsrettigheder, tekst- og datamining i strid med punkt 9, at Kunden deler, udlåner eller på anden vis overlader sit personlige login til tredjemand, at Kunden deler og videredistribuerer indholdet eller foretager kommerciel anvendelse af Spil eller andet digitalt indhold samt, at Kunden bruger sin konto til at spille på andres vegne eller gentagende gange overtræder de Generelle Vilkår eller de Særlige Vilkår,.

12. OVERDRAGELSE AF AFTALEN

12.1 Holdet er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter efter Aftalen til tredjemand. Kundens overdragelse af rettigheder og pligter efter Aftalen til tredjemand forudsætter skriftlig godkendelse fra Holdet.

13. FORTRYDELSESRET

13.1 For digitalt indhold bortfalder fortrydelsesretten, hvis udførelsen er påbegyndt med Kundens forudgående og udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at Kunden dermed mister sin fortrydelsesret. Spil og andre tilknyttede tjenester udgør digitalt indhold.

14. HVIDVASK

14.1 Holdet er omfattet af visse regler i hvidvaskloven. Ved mistanke om hvidvask, der ikke kan afkræftes, er Holdet forpligtet til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

14.2 Ved deltagelse i Spil erklærer Kunden:

  • Ikke at indbetale penge til sin konto, der stammer fra kriminelle handlinger, herunder som led i hvidvask,
  • Ikke at udføre kriminelle handlinger, herunder hvidvask, der direkte eller indirekte involverer Kundens konto, og
  • At orientere Holdet om mistænkelige aktiviteter ved spil.

14.3 Ved mistanke om hvidvask er Holdet berettiget til efter eget valg at begrænse, suspendere eller lukke en Kundes konto, herunder tilbageholde eller tilbageføre midler, anmode om yderligere dokumentation, samt til at indberette Kunden til de relevante myndigheder i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.

15. VÆRNETING m.v.

15.1 Denne aftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal indbringes for de danske domstole.

15.2 Der kan også indgives klage til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via https://naevneneshus.dk/. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan klagen indbringes for Forbrugerklagenævnet. EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage: https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal der oplyses en e-mailadresse (se tabel nedenfor). Det er særligt relevant for Kunder med bopæl i et andet EU-land. Kunden kan også klage til Holdet via e-mail til support@holdet.dk . Klagen skal indeholde information om Kundens identitet og en begrundelse for klagen. Ellers vil klagen kunne afvises. Holdet behandler klagen hurtigst muligt.

IKRAFTTRÆDEN

De Generelle Vilkår træder i kraft 5. Marts 2025.


SÆRLIGE VILKÅR FOR DELTAGELSE I MANAGERSPIL MED GEVINSTER

1. GENERELT

1.1 I tillæg til de Generelle Vilkår gælder der særlige vilkår for deltagelse i Spil med gevinster (”Særlig Vilkår”) samt eventuelle specifikke spilleregler og bonusvilkår, som fremgår af de enkelte Spil.

2. REGISTRERING

2.1 Registrering til brug for deltagelse i Spil med gevinster forudsætter, at Kunden:

  • har et dansk CPR-nummer
  • er fyldt 18 år
  • har dansk bopæl
  • ikke er erklæret personlig konkurs
  • ikke er sat under værgemål eller umyndiggjort
  • ikke er registreret i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (”ROFUS”)
  • handler på egne vegne og for egne midler.

2.2 Indtil oplysningerne er bekræftet af Holdet, kan der alene åbnes en midlertidig konto. Der kan ikke udbetales midler fra den midlertidige konto, og der kan ikke indbetales mere end 10.000 kr. Hvis Kunden har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med registreringen, eller ikke inden 30 dage fra Holdets anmodning har fremsendt dokumentation, lukker Holdet den midlertidige konto. Kunden kan få tilbageført eventuelle resterende indbetalte midler ved fremsendelse af kopi af sit pas, kørekort eller sundhedskort samt betalingskort. Eventuelle vundne gevinster tilfalder Holdet.

3. ANSVARLIGT SPIL, LUKNING AF KONTO, M.V.

3.1 Holdet fastlægger maksimale daglige indbetalingsgrænser. Sådanne beløbsgrænser kan til enhver tid og uden varsel ændres af Holdet.

3.2 Kunden fastsætter selv en daglig grænse for indbetalinger til sin konto. Indbetalingsgrænser kan til enhver tid hæves eller sænkes af Kunden, dog kun inden for den maksimale ramme fastsat af Holdet.

  • En hævet grænse træder først i kraft efter 24 timer. En sænket grænse træder straks i kraft

3.3 Uanset ovenstående kan Holdet til enhver tid efter et konkret skøn fastlægge specifikke indskuds- og indbetalingsgrænser for den enkelte Kunde, hvis Holdet mener, at det på grund af vedkommendes spilmønster er nødvendigt af forretnings-, sikkerheds- eller ansvarlighedsmæssige grunde.

3.4 Kunden kan selv spærre sin konto for alt spil. Spærringen kan foretages midlertidigt eller permanent. Ved midlertidig spærring lukkes kontoen i mindst 30 dage. Ved endelig spærring lukkes kontoen permanent, kundeforholdet ophører og eventuelt indestående udbetales til Kundens NemKonto. Frivillig spærring foretages på holdet.dk. Kunden kan også vælge en kort, frivillig spilpause på 24 timer. I denne periode er kontoen spærret, indtil den automatisk genåbnes efter et døgn.

3.5 Kunden kan lade sig registrere i ROFUS, Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Det sker ved henvendelse til Spillemyndigheden eller online via linket hos ROFUS. Holdet henviser i øvrigt til vores erklæring om ansvarlighed på holdet.dk om spilafhængighed og behandling af dette. Her er links til selvtests, kontaktinformation til StopSpillet og anbefalinger af behandlingstilbud i Danmark. Det er helt centralt for Holdet, at spil er underholdning. Alt spil skal foregå med ansvarlighed og agtpågivenhed. Det er vores pligt at sikre ansvarligt spil. Af den grund arbejder vi konstant på at opfange uhensigtsmæssig spiladfærd, så vi kan samarbejde med og rådgive Kunden i tide. Opfatter Holdet spiladfærd hos Kunden, der kan tyde på aktuel eller fremtidig spilafhængighed, kan vi kontakte Kunden med tilbud om vejledning. Såfremt Kunden foretager selvudlukkelse, så vil aktive hold fortsat kunne administreres, men der vil ikke kunne købes nye Guld+ Hold eller andre betting produkter i perioden for selvudlukkelsen.

4. UDBETALING AF GEVINSTER

4.1 Udbetaling af gevinster sker direkte til Kundens NemKonto.

4.2 Hvis en overførsel af en gevinst til Kundens konto er sket ved en fejl, fx fordi grundlaget for udbetalingen er fejlagtigt, eller fordi der er tale om snyd eller anden overtrædelse af spilleregler eller de Generelle Vilkår og Særlige Vilkår fra Kundens side, er Holdet berettiget til at tilbageføre det overførte beløb. Holdet beslutter alene hvornår der er tale om en fejl eller snyd. Det samme gælder udbetaling af et indestående beløb, der er foretaget til spillerens bankkonto. Tilbageførsel fra spilkontoen kan foretages, uanset om der er dækning på spilkontoen.

4.3 Hvis en Kunde har indestående beløb på en konto, som enten er passiv, sat i bero eller frivilligt periodevist lukket, forbliver beløbet på kontoen. Beløbet udbetales til Kundens NemKonto på anmodning.

4.4 Hvis en Kunde har indestående beløb på en konto efter at have foretaget endelig selvudelukkelse, udbetales beløbet til Kundens NemKonto umiddelbart efter, at udelukkelsen har fundet sted. Har kunden aktive hold på sin konto, færdiggøres disse inden, eventuelt indestående udbetales. Der vil efter endelig udelukkelse ikke kunne købes nye Guld+ Hold eller andre betting produkter.

4.5 Holdet forbeholder sig ret til at afvise enhver anmodning om udbetaling eller tilbageføring af indbetalte midler til Kunden, hvis der efter Holdets vurdering er foregået

  • snyd,
  • misbrug af betalingskort,
  • overtrædelse af spilleregler og/eller
  • overtrædelse af de Generelle Vilkår og Særlige Vilkår.

5. SANKTIONER

5.1 Holdet kan: • Foretage hel eller delvis spærring en Kundes konto uden varsel, fx hvis Kunden har afgivet forkerte oplysninger, eller på andre måder forsømt sine forpligtelser over for Holdet samt, hvis det findes påkrævet af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde.

  • Afvise at oprette en konto eller at lukke en eksisterende konto samt at afslutte kundeforholdet. Såfremt Holdet lukker en konto, sender holdet en begrundelse herfor samt relevant dokumentation til Kunden, og eventuelle indeståender udbetales til Kundens NemKonto inden for 5 arbejdsdage.
  • Suspendere en Kundes konto. Holdet træffer afgørelse inden for rimelig tid. Såfremt Kunden ønsker eventuelle indeståender udbetalt inden Holdet har truffet afgørelse, skal Kunden rette henvendelse til Holdet.
  • Afvise indbetalinger, og udelukke eller annullere en spillers deltagelse i konkurrencer, spil, turneringer, bonusser eller andre aktiviteter udbudt af Holdet.
  • Begrænse Kundens indskudsmuligheder, annullere afviklede spil, og tilbageføre indskud, præmier og udbetalte beløb, i tilfælde af konstatering af eller mistanke om følgende:
    • medvirken eller tilskyndelse til snyd eller andre ulovlige handlinger – herunder aftalt spil, svig eller bedrageri
    • hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme
    • forsøg på hacking af egen eller andres konti
    • anvendelse af programmer, robotter eller tilsvarende midler med henblik på at påvirke eller automatisere spillet og dets tilknyttede funktioner
    • misbrug af Kundens konto
    • brug af andre Kunders konti, login-, person- og/eller kontaktoplysninger
    • anmodning om spærring fra andre instanser, f.eks. Spillemyndigheden
    • anden uacceptabel adfærd, der efter Holdets vurdering strider mod hensigten ved spillet og dets funktionaliteter.

5.2 Holdet er ikke ansvarlige for eventuelle tab, som følge af spærring, afvisning, lukning, suspension, begrænsninger m.v. måtte medføre.

IKRAFTTRÆDEN

De Særlige Vilkår træder i kraft 5. Marts 2025.