Det sker at to eller flere hold står lige. Det gælder både mht. samlede placeringer, rundeplaceringer og i cup's. Hvis det er muligt deles de pågældende præmier mellem vinderne. Hvis der f.eks. er pengepræmier, kan præmierne for hhv. første- og andenpladsen deles mellem to vindere. I andre tilfælde kan præmierne ikke deles, og der må derfor tages andre kriterier i brug:
Samlede placeringer: Holdet der sidst (efter en fuldt afsluttet runde) har ligget i førerposition vinder præmien. Holdet der har indhentet, vinder den efterfølgende præmie. Hvis placeringerne ikke kan afgøres (f.eks. ved identiske hold), gives præmien til det først oprettede hold. Ved lighed om kontante præmier, vil den samlede præmiesum, som der er lighed om, dog blive fordelt mellem de aktuelle vindere.
Rundepræmier: Præmien tilfalder det hold, der i den efterfølgende runde opnår størst vækst/flest point. Ved fortsat lighed fortsættes til førstkommende runde, hvor der er forskel på holdene. Hvis der er lighed efter sidste runde, gives præmien til det først oprettede hold.