Spillets regler

Introduktion

VM Håndbold Manager 2017 er et online managerspil, hvor virkelige sportspræstationer afspejles på deltagernes virtuelle hold.

Det er nemt at spille med:

Med et imaginært budget på kr. 50.000.000 skal du købe et VM håndboldhold. Spillerne du kan købe er navngivet efter de spillere som du kender fra virkelighedens landshold, og præstationerne fra virkelighedens kampe veksles således til spillervækst på dit hold. Du kan se hvad der gives vækst for i pointsystemet:

Se pointsystem

I løbet af spillet kan du foretage udskiftninger på dit hold, og dermed justere din holdopstilling i forhold til virkelighedens formkurver, skader, karantæner og kampprogram.

Hvad er ellers vigtigt at vide?

Det overordnede mål i spillet er at øge sit holds værdi mest muligt

Dette gøres primært ved at købe spillere, som formår at indtjene stor spillervækst. Det gælder derfor om at købe og sælge de rigtige spillere på de rigtige tidspunkter.

Spillet er inddelt i runder

Det er kun spillere fra de hold som kommer i kamp i runden, der ændrer værdi. Væksten som gives til dit hold i hver runde, afhænger således af hvilke spillere du har på holdet i netop den runde.
Se rundeoversigt >>

Generelt er det en god idé at navigere lidt rundt i spillet for at lære regler, pointsystem og funktioner at kende. Hvis du opnår et godt kendskab til spillet, har du større chance for at havne i den sjove ende af highscoren. Du vil desuden opdage at man mange steder kan "dykke ned" i spillet, og f.eks. se udspecificerede oversigter for både egne og andre deltageres hold, samt for virkelighedens hold og spillere.

Antal hold

Det er kun tilladt at oprette ét basishold pr. deltager/person. Ønsker man flere hold kan der købes Guldhold for kr. 49,- pr. hold eller Guld+ inkl. præmiedeltagelse for kr. 69,- pr. hold.

  • Der kan kun købes Guld+ frem til spillets start (dvs. inden kampstart i runde 1).
  • Basishold kan opgraderes til Guld+ (inden spillets start) eller Guldhold (hele spillet).
  • Guldhold kan aldrig opgraderes til Guld+.
  • Guldhold som aktiveres efter runde 1 koster kr. 99,-. Disse kan ikke deltage om præmier.

Kontrakter

Guldhold og Guld+ er ikke begrænset af kontrakter! Basishold har derimod 3 kontrakter til hele spillet - med mindre der købes yderligere kontrakter (se holdsiden). Basishold kan under hele spillet opgraderes til Guldhold (men ikke Guld+) således at begrænsningen med kontrakter bortfalder.

Bemærk at deltagelse i nogle konkurrencer er betinget af, at købet af eller opgraderingen til Guld+ er foretaget inden det annoncerede tidspunkt for kampstart i runde 1. F.eks. er det kun muligt at deltage om præmier, hvis man har købt Guld+ inden kampstart i runde 1.

Runder

En runde starter i det øjeblik der åbnes for spillerhandel, og forløber indtil alle rundens kampe er blevet afviklet og opdateret, og der igen åbnes for spillerhandel til den efterfølgende runde. Hver runde indeholder altså: [Evt. spillerhandel - kampe - opdatering]

Når rundens første kamp starter, låses der både for oprettelse af nye hold til den igangværende runde samt al handel af spillere (inkl. kaptajnskifte).

Spillerne fra de hold som ikke kommer i kamp i runden, ændrer ikke værdi - hverken plus eller minus.

Vær opmærksom på:

  • Hvilke kampe spilles i runden? Sørg for at tjekke rundeinddelingen, så du ved hvilke kampe der spilles i runden. Spillere der ikke kommer i kamp i runden, opnår ingen point/vækst.
  • Tidspunkt for rundestart: Sørg for at afslutte eventuelle spillerhandler og kaptajnskifte inden dette tidspunkt.
  • Matchups: Spilles der kampe hvor det ene hold er storfavorit til at vinde, og giver det anledning til kaptajnskifte eller evt. udskiftning af spillere? Tjek altid rundeinddelingen og tag dine forholdsregler.
  • Placeringskampe som ikke gælder guld-, sølv- og bronzeplaceringer tæller ikke med! Kampene der spilles for at afgøre sekundære placeringer, indgår således ikke i spillet. Tjek kampprogrammet for at se hvilke kampe der er en del af spillet.

Kæder og formationer

Henholdsvis bagspillere, stregspillere og fløjspillere udgør en kæde på dit hold. Når du køber spillere, kan du vælge mellem følgende formationer:

3-1-2 eller 2-2-2

Hvis du f.eks. vælger en 3-1-2 opstilling, skal du købe 3 bagspillere, 1 stregspiller og 2 fløjspillere til dit hold. Uanset hvilken formation du vælger, skal du købe en målmand. Formationen kan altid ændres i forbindelse med spillerhandel.

De penge du ikke bruger på at købe spillere, bliver stående i banken, og kan bruges ved fremtidige spillerhandler. Den samlede startværdi for alle hold (inkl. indestående i banken) er således 50.000.000.

Maks. 4 spillere fra samme nation

Du kan maksimalt vælge fire spillere fra samme nation til dit hold. Dette betyder at du selv kan vælge om alle dine bagspillere skal komme fra samme nation, blot du ikke har flere end fire fra denne nation i alt.

Begrænsningen med maks. 4 spillere gælder i hele spillet.

Holdudtagelser

Vi vil hurtigst muligt efter offentliggørelsen af de officielle spillerlister deaktivere spillere, som ikke kommer med i turneringen. Af din teamoversigt vil det fremgå, hvilke spillere som er deaktiveret (disse spillere er "krydset over").

Deaktiverede spillere

Spillerne fra de nationer som bliver slået ud af turneringen, deaktiveres inden spillerhandlen åbner. Dette markeres ved, at spillerne er "krydset over". Deaktiverede spillere kan altid sælges (men ikke købes), og de ændrer ikke værdi - hverken plus eller minus.

Opdatering af trupper

Du har selv ansvar for hvilke spillere der er på dit hold! Der gives ingen kompensation for tab i vækst som skyldes eventuelle fejl/mangler i trupperne.

Kaptajn

Du skal vælge en kaptajn blandt dine 7 spillere. Din kaptajn stiger og falder i værdi på almindelig vis, men derudover får du et tilsvarende beløb tilført som en "kaptajnbonus" (gives kun hvis din kaptajn er steget i værdi i runden).

Din eventuelle kaptajnbonus vises ikke ud for spilleren. Beløbet kommer derimod direkte i banken, og vises kun i "Kaptajnbonus-feltet" på din holdside. Dette skyldes at bonusen ikke er en generel vækst til spilleren, men udelukkende en bonus til dit hold (der kan jo være mange andre deltagere som har samme spiller, uden han er valgt til kaptajn).

Det koster ikke transfergebyr at skifte kaptajn, så vælg altid den spiller du forventer vil gøre det bedst i den igangværende runde. For Basishold koster det ikke kontrakter at skifte kaptajn!

Spillerhandel

Du har mulighed for at udskifte spillere til hver runde. Når du foretager en spillerhandel koster det 1 % af de købte spilleres aktuelle værdi. Spillerne er derfor reelt lidt dyrere end deres pris antyder. Dette gælder dog ikke inden kampene i runde 1, hvor alle handler er fritaget for transfergebyr. Du kan altid følge med i transfergebyrets størrelse på siden hvor du handler spillere. For Basishold koster det desuden en kontrakt pr. spiller der udskiftes.

Handel lukker på det annoncerede tidspunkt for første kamp i runden. For alle tilfældes skyld anbefaler vi dog at holdoprettelser, spillerhandel og kaptajnskifte er afsluttet ca. 5 minutter inden!

Systemopdatering

Kampene bliver opdateret om aftenen efter de er blevet spillet.

En spillerunde forløber typisk over over flere dage/aften/nat. Der åbnes for spillerhandel ca. kl. 23.50 samme aften som den sidste kamp i runden er spillet.

Spillet opdateres som udgangspunkt på baggrund af officielle kampreferater fra det internationale håndboldforbund IHF.

  • I tilfælde af gentagne konstaterbare fejl i de officielle kampreferater, kan det blive nødvendigt delvist at opdatere på baggrund af andre kilder end de officielle kampreferater.
  • I værste fald kan nogle vækst-kategorier udgå (f.eks. "assists", "målmandsredninger" eller "minutter spillet" for målvogtere). Dette vil ske hvis sådanne data mangler i de officielle kampreferater, og vi vurderer at eventuelle alternative kilder ikke er tilstrækkeligt pålidelige.
  • I tilfælde af forsinkede kampreferater, kan vi ikke afvise muligheden for at spillerhandel til den efterfølgende runde åbner inden samtlige kampe i runden er opdateret. Dette vil typisk medføre, at man ikke har samme beløb til rådighed som hvis/når alle kampe var/er opdateret. Af hensyn til den begrænsede tid der er åbent for spillerhandel, kan det dog blive nødvendigt at åbne for handel inden den foregående runde er færdigopdateret.

Når kampene bliver "grønflaget" på rundeoversigten efter validering af resultaterne, er det som udgangspunkt de resultater som systemet er opdateret med, der er gældende. Hvis der efterfølgende laves ændringer i virkeligheden (f.eks. ændring af assist eller kreditering af scoring), bliver spillet normalt ikke korrigeret tilsvarende. Vi forbeholder os dog ret til at vurdere ændringerne enkeltvis, og det er alene Swush.com som afgør om der foretages korrektioner i spillet!

Spilslut

VM Håndbold Manager 2017 slutter efter finalen er opdateret i spillet d. 30. januar. 2017


Pointsystem

Spillere
Vækst

Scoringer og forsøg

 
Mål 15.000
Assist 8.000
Brændt straffe -15.000
Brændt kontraangreb 1 -15.000

Bonus 2

 
5 mål eller flere 15.000
10 mål eller flere 50.000
5 assists eller flere 25.000

Straf

 
Gult kort -10.000
Pr. 2 min. udvisning -25.000
Direkte rødt/blåt kort 3 -100.000

Resultat 4

 
Vundet 25.000
Uafgjort 10.000
Tabt -10.000
Målvogtere desuden
Vækst

Mål imod 5

 
0-21 100.000
22-23 50.000
24-26 25.000
27-33 0
34-36 -25.000
37 eller flere -50.000

Redninger 6

 
Pr. redning 5.000
Strafferedning bonus 15.000

1. Brændt kontraangreb

Defineres som spillerens antal af kontraangreb minus scorede mål på kontra (= "Fast Break" i de officielle kampreferater).

2. Bonus

En spiller kan opnå bonus ved at score 5+ eller 10+ mål eller ved at lave 5+ assists i samme kamp. En spiller som scorer 10 mål eller flere mister ikke sin opnåede 5+ bonus, men modtager begge bonuser. Reglen gælder også for målvogtere.

3. Direkte rødt (samt blåt) kort

En spiller kan diskvalificeres ved enten direkte rødt kort eller 3 x 2 min. udvisning. Ved rødt kort som konsekvens af 3 x 2 min. udvisning gives der ikke minus for "direkte rødt kort".

Ang. blåt kort: Der gives ikke ekstra minus for blåt kort. Dvs. direkte rødt + blåt giver -100.000 pga. det røde kort.

4. Resultat

Gives til samtlige spillere på holdet - også eventuelle oversiddere i kampen.

5. Mål imod

Gives til den/de af holdets målvogtere som har spillet minimum 10 minutter af kampen. Væksten gives på baggrund af det samlede antal mål scoret mod holdet, og ikke altså ikke for mål scoret mod hver enkelt målvogter.

6. Redninger

Målvogterens individuelle redninger. Ved strafferedning gives desuden bonus dvs. 5.000 + 15.000.


Bankrente: 1%

Når der lukkes for spillerhandel i runden tilskrives hvert hold 1% i rente af indestående i banken.

Transfergebyr: -1 %

Når en spiller sælges og en ny købes, opkræves 1% af den købte spillers værdi i transferomkostninger.

Fri transfer frem til kampstart i runde 1

Udskiftninger som foretages inden det annoncerede tidspunkt for første kamp i runde 1, koster ikke transfergebyr. For basishold koster det heller ikke kontrakter at udskifte inden dette tidspunkt.


Vækst gives på baggrund af de officielle kampreferater.

Bemærk at der kun gives vækst for regulær spilletid og eventuel forlænget spilletid. Der gives altså ikke vækst for mål scoret/scoret imod, redninger osv. i en straffekastkonkurrence. I tilfælde af straffekastkonkurrence er det således også resultatet efter den forlængede spilletid, der er gældende i VM Håndbold Manager.