Spillets regler

Introduktion

Giro Manager er et online managerspil, hvor virkelige sportspræstationer afspejles på deltagernes virtuelle hold.

Det er nemt at spille med:

Du skal vælge et cykelhold bestående af 8 ryttere fra Giro d'Italia. Rytterne du kan vælge er navngivet efter de ryttere som deltager i virkelighedens Giro d'Italia, og præstationerne fra virkelighedens etaper veksles således til point på dit hold efter nedenstående pointsystem.

Du kan frit udskifte ryttere frem til det annoncerede tidspunkt for starten på første etape (evt. prolog). Derefter er det ikke længere muligt at udskifte ryttere, så det gælder om at tænke langsigtet, når du sammensætter dit hold.

Pointsystem

Placering
Etape
Klassement
Sprint
Bjerg
Hold
Holdtidsk.
Placering
Etape
Klassement
Sprint
Bjerg
Hold
Holdtidsk.
1. Plads 250 Point 60 Point 60 Point 60 Point 20 Point 100 Point
2. Plads 210 Point 50 Point 50 Point 50 Point 16 Point 80 Point
3. Plads 180 Point 40 Point 40 Point 40 Point 14 Point 70 Point
4. Plads 160 Point 30 Point 30 Point 30 Point 12 Point 60 Point
5. Plads 140 Point 25 Point 25 Point 25 Point 10 Point 50 Point
6. Plads 130 Point 20 Point 20 Point 20 Point 8 Point 40 Point
7. Plads 120 Point 15 Point 15 Point 15 Point 7 Point 30 Point
8. Plads 110 Point 10 Point 10 Point 10 Point 6 Point 20 Point
9. Plads 105 Point 7 Point 7 Point 7 Point 5 Point 10 Point
10. Plads 100 Point 5 Point 5 Point 5 Point 4 Point 5 Point
11. Plads 90 Point - - - - -
12. Plads 88 Point - - - - -
13. Plads 86 Point - - - - -
Osv. indtil...
31. Plads 50 Point - - - - -
32. Plads 49 Point - - - - -
33. Plads 48 Point - - - - -
Osv. indtil...
75. Plads 6 Point - - - - -
76.-80. Plads 5 Point - - - - -
81.-85. Plads 4 Point - - - - -
86.-90. Plads 3 Point - - - - -
91.-198. Plads 2 Point - - - - -

Etape

Rytterne tildeles point i forhold til deres reelle placering på de enkelte etaper.

Ryttere der ikke gennemfører en etape, får 0 point for den runde hvor de udgik.

Hvis 2 eller flere ryttere får tildelt samme placering af løbsledelsen - f.eks. rytter nr. 7, 8 og 9 - så tildeles de alle sammen point, som om de kom ind på 7. pladsen. Rytter nr. 10 tildeles i så fald stadig point tilhørende 10. pladsen.

Klassement, Sprint og Bjerg

Point for klassement, sprint og bjerg gives til de ryttere som vinder eller forsvarer den respektive placering på etapen. Der gives altså ikke point for at køre i hhv. førertrøjen, pointtrøjen og bjergtrøjen!

For point- og bjergtrøjen gælder, at pointene gives til den rytter som fører konkurrencen. Det er altså underordnet om rytteren kører i trøjen (han kan f.eks. køre i førertrøjen i stedet).

Hold

Efter hver etape gives der point til samtlige (aktive) ryttere på de teams, som indtager placeringerne 1-10 i holdkonkurrencen.

Holdtidskørsel

Erstatter point for "Etapeplacering" på dagen for holdtidskørsel. Bemærk at der gives samme point for "Holdtidskørsel" til alle holdets aktive ryttere. Bortset fra denne afvigelse, fungerer pointsystemet som normalt på dagen for holdtidskørsel.

Hvad er ellers vigtigt at vide?

Det overordnede mål i spillet er at optjene så mange point som muligt

Din holdudvælgelse bør være baseret på research og din egen gode mavefornemmelse. Men husk også at du kan skifte kaptajn mellem dine ryttere til hver runde. Vælg derfor nogle forskellige typer, så du har mulighed for at vælge en konkurrencedygtig kaptajn til alle slags etaper (sprint- og bjergetaper samt enkeltstarter og evt. etaper i kuperet terræn).

Generelt er det en god idé at navigere lidt rundt i spillet for at lære regler, pointsystem og funktioner at kende. Hvis du opnår et godt kendskab til spillet, har du større chance for at havne i den sjove ende af highscorelisten. Du vil desuden opdage at man mange steder kan "dykke ned" i spillet, og f.eks. se udspecificerede oversigter for både ryttere samt egne og andre deltageres hold

Sammensætning af hold

Du skal vælge 8 ryttere til dit hold fordelt på følgende kategorier:

- 2 ryttere fra kategori 1
- 3 ryttere fra kategori 2
- 2 ryttere fra kategori 3
- 1 rytter fra kategori 4

Bemærk at der IKKE er begrænsninger for hvor mange ryttere du må vælge fra hvert team.

Holdudtagelser

Den officielle deltagerliste kommer ca. 24 timer før Giro-start. Vi vil hurtigst muligt derefter deaktivere de ryttere som ikke kommer med i spillet. Det vil fremgå af din teamoversigt hvilke ryttere som skal skiftes ud (deaktiverede ryttere er "krydset over").

Du er selv ansvarlig for dit hold

Vi gør opmærksom på at deltagerne selv er ansvarlige for at holde sig orienteret om virkelighedens udskiftninger, og derefter udskifte de ryttere som ikke stiller op i Giro d'Italia. Der kompenseres på ingen måde for eventuelle fejl/mangler i trupperne.

Udgåede ryttere

Ryttere som udgår fra Giro'en bliver deaktiveret i spillet, og modtager således ikke længere point (heller ikke for etapen som de udgik på).

Deaktiverede ryttere

Deaktiverede ryttere markeres ved at de er "krydset over" på den grafiske holdvisning. Bemærk at du ikke kan udskifte ryttere, der bliver deaktiveret som følge af at de udgår fra Giro'en. Dette er uanset hvad årsagen til rytterens exit måtte være!

Doping

Eventuelle dopingsager får ingen indflydelse på allerede opdaterede runder i Giro Manager. Udelukkede ryttere/hold bliver naturligvis deaktiveret i spillet, men får ikke frataget point, som de har opnået i tidligere runder.

Kaptajn

Du skal vælge én af dine 8 ryttere som kaptajn. Din kaptajn optjener point på almindelig vis, men derudover får du et tilsvarende antal point tilført som en "kaptajnbonus".

Bemærk: Du kan skifte kaptajn mellem hver etape, så sørg altid for at vælge den rytter som du tror, vil klare sig bedst på den enkelte etape.

Sørg for at skifte kaptajn til den kommende etape senest 5 min. før etapen starter. Kaptajnskifte åbner igen ca. kl. 22.00, når etapen er blevet opdateret og verificeret.

Bemærk at din eventuelle kaptajnbonus IKKE vises ud for rytteren på din holdside. Pointene vises derimod i "Kaptajnbonus-feltet" på holdsidens rundeoversigt. Dette skyldes at bonusen ikke er en generel pointtildeling til rytteren, men udelukkende en bonus til dit hold (der er jo mange andre deltagere som har samme rytter, uden han er valgt til kaptajn).

Tilmeldingsfrist

Alle hold skal være aktiveret inden første etape/prologen starter den 11. maj. Det vil ikke være muligt at oprette hold efterfølgende.

Systemopdatering

Senest 2-3 timer* efter etapen/runden er afsluttet, vil resultaterne blive opdateret i systemet. Herefter vil rytterne fortsat være låst frem til ca. kl. 21.30, hvor der åbnes for kaptajnskifte til den efterfølgende etape/runde. *Opdateringen kan dog tage længere tid for runde 1, hvor der derfor åbnes for kaptajnskifte kl. 23.00.

Skjulte hold

  • Runde 1: Alle hold er skjult, indtil der lukkes for holdoprettelse til runde 1.
  • Øvrige runder: Det er aldrig muligt at se hvilke kaptajnvalg andre hold har foretaget, før runden er startet. Dvs. at så længe der er åbent for kaptajnskifte, er det holdet fra sidste runde der vises!

Når man ser på andre deltageres hold, er det altid det seneste låste hold der vises. Det er altså ikke muligt at se andre deltageres hold for den igangværende runde, før der er lukket for holdoprettelse og kaptajnskifte. Alle hold låses på det programsatte tidspunkt for etapen i runde 1. Indtil da er alle hold skjult, og hvis du går ind på en anden deltagers hold vises beskeden "Du kan ikke se en modstanders hold, før runden er startet".

Med "Skjulte hold" kan man ikke aflure hvilke valg af ryttere og kaptajn som konkurrenterne har foretaget, før holdene er blevet låst.

Spilslut

Giro Manager slutter efter den sidste etape er gennemført og opdateret i spillet.

Hvem må deltage?

Deltagelse om præmier (dvs. Guldhold med tilkøb af mulighed for præmier) kræver at deltageren er minimum 18 år og bosiddende i Danmark. Alle præmievindere skal validere sig via upload/indsendelse af scan/foto af pas eller kørekort.