Premier Manager er et online managerspil, hvor virkelige sportspræstationer afspejles på deltagernes virtuelle hold.
Med et imaginært budget på Kr. 50.000.000 skal du købe et fodboldhold. Spillerne du kan købe er navngivet efter de spillere som du kender fra virkelighedens klubber, og præstationerne fra virkelighedens kampe veksles således til spillervækst på dit hold. Holdet med størst værdi til slut vinder spillet. Du kan se hvad der gives vækst for i pointsystemet:
I løbet af spillet kan du foretage spillerhandler på dit hold, og dermed justere din holdopstilling i forhold til virkelighedens formkurver, skader, karantæner og kampprogram.
Henholdsvis forsvaret, midtbanen og angrebet udgør en kæde på dit hold. Når du køber spillere, kan du vælge mellem flere forskellige formationer, din formation kan altid ændres i forbindelse med spillerhandel
De penge du ikke bruger på at købe spillere, bliver stående i din virtuelle bank, og kan bruges ved fremtidige spillerhandler.
Du kan maksimalt vælge 4 spillere fra den samme klub.
Undtagelsen fra begrænsningen om antal spillere fra samme klub, er hvis en spiller skifter klub undervejs i spillet. I så fald bliver det tilladt at have flere end 4 spillere fra den samme klub. Der kan dog ikke gennemføres spillerhandler, hvis der er flere end 4 spillere fra den samme klub på holdet. Hvis man ønsker at udskifte spillere, skal reglen om maks. 4 spillere fra samme klub altså igen være overholdt.
Hvis en spiller skifter klub i virkeligheden, vil han tilsvarende skifte klub på Holdet.dk. Hvis skiftet er til en klub uden for Premier League, bliver spilleren deaktiveret.
Deaktiverede spillere markeres ved at de er "krydset over". De kan altid sælges (men ikke købes), og de ændrer ikke værdi. Man kan godt beholde deaktiverede spillere, men der kan ikke gennemføres spillerhandler, hvis der findes deaktiverede spillere på holdet.
Du har selv ansvar for hvilke spillere der er på dit hold. Der gives altså ingen kompensation for tab i vækst som skyldes klubskifter, fyringer, opsigelser osv.
Spillet er inddelt i runder. En runde starter i det øjeblik der åbnes for spillerhandel, og forløber indtil alle rundens kampe er blevet afviklet, og der igen åbnes for spillerhandel til den efterfølgende runde.
Hvert managerhold tildeles spillervækst for de spillere som udgør holdopstillingen i den pågældende runde - og underforstået for de kampe som udgør runden. Dette er især vigtigt at notere sig, hvis der er udsatte/flyttede kampe.
Hver klub spiller som udgangspunkt én kamp i hver runde. Det sker dog at kampe bliver flyttet, og da runderne i spillet er tidsmæssigt afgrænsede, må de udsatte kampe nødvendigvis flyttes fra én runde til en anden. Flyttede kampe kan altså medføre at der er klubber som slet ikke spiller i en runde, mens de spiller to kampe i en anden runde. Udsatte kampe kan i værste fald udgå fra spillet.
Spillerne fra de hold som ikke kommer i kamp i runden, ændrer ikke værdi - hverken plus eller minus. Spillere fra hold som spiller to kampe i runden, får både vækst og eventuel anførerbonus for begge kampe!
Du skal vælge en anfører blandt dine 11 spillere. Din anfører stiger og falder i værdi på almindelig vis, og derudover indtjener han en "Anførerbonus" som svarer til det han er steget i værdi i runden.
Din eventuelle anførerbonus vises ikke ud for spilleren. Beløbet kommer derimod direkte i banken, og vises kun i "Anførerbonus-feltet" på din holdside. Dette skyldes at bonusen ikke er en generel vækst til spilleren, men udelukkende en bonus til dit hold (der kan jo være mange andre deltagere som har samme spiller, uden han er valgt til anfører).
Du har mulighed for at udskifte spillere mellem kampene i hver runde. Når du foretager en spillerhandel koster det 1 % af de købte spilleres aktuelle værdi. Spillerne er derfor reelt lidt dyrere end deres pris antyder. Dette gælder dog ikke inden kampene i runde 1, hvor alle handler er fritaget for transfergebyr. Du kan altid følge med i transfergebyrets størrelse på siden hvor du handler spillere.
Handel lukker på det annoncerede tidspunkt for første kamp i runden. For alle tilfældes skyld anbefaler vi dog at holdoprettelser, spillerhandel og anførerskifte er afsluttet ca. 5 minutter inden!
Kampene i spillet bliver opdateret live. Du kan derfor følge med i dine spilleres individuelle vækst mens kampene afvikles.
Live-opdateringer er vejledende og skal verificeres før de tæller endeligt med i spillet. Kampene bliver verificeret den efterfølgende morgen/formiddag efter alle rundens kampe er blevet afviklet.
Handel åbner ca. kl. 12.00 dagen efter den sidste kamp i runden er spillet.
Når spillerne bliver låst op efter validering af resultaterne, er det som udgangspunkt de resultater som systemet er opdateret med, der er gældende. Hvis der efterfølgende laves ændringer i virkeligheden (f.eks. annullering af gult kort, kreditering af scoring osv.), bliver spillet normalt ikke korrigeret tilsvarende, med mindre ændringen kommer inden kampstart i den efterfølgende runde. Vi forbeholder os dog ret til at vurdere ændringerne enkeltvis og det er alene Swush.com som afgør om der foretages ændringer.
Premier Manager slutter efter sidste runde er færdigspillet, opdateret og verificeret ca. d. 14. maj 2012.
Regler og forbehold | Vilkår og rettigheder | Personlige oplysninger | Kontakt | Hjælp | 10
Holdet.dk | Copyright © 2000 - 2012 Swush.com. All rights reserved.
Background composed of fabbios photos - Licensed under Creative Commons Attribution-ShareAlike 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)