Introduktion

Golf Manager er et online managerspil, hvor virkelige sportspræstationer afspejles på dit virtuelle hold. Spillet er baseret på European Tour turneringer i perioden 7. april - 12. december.

Du skal som manager stille et hold af 15 golfspillere — 3 fra hver af de 5 kategorier, som spillerene er inddelt i. Dine spillere får point, alt efter hvordan de præsterer på virkelighedens golfbaner. Spillets vinder er den manager hvis hold har optjent flest point når spillet er slut. Se pointsystemet, og få et overblik over hvordan præstationerne belønnes.

Spillet er inddelt i 36 runder

Hvis du vil være med fra spilstart, skal du stille dit hold inden første turnering starter den 7. april 2011. Se Runder & Turneringer for et overblik over hvilke turneringer der hører til hver runde.

Udskift spillere ca. halvvejs i spillet

Udskiftningsperioden er placeret ca. midtvejs i spillet, nemlig i dagene 8. august til 11. august (mellem turneringerne WGC - Bridgestone Invitational og US PGA CHAMPIONSHIP). Her har du mulighed at optimere dit hold, ved at udskifte de spillere der ikke lever op til dine forventninger. Alle deltagere der ikke har afmeldt rundeopdateringer pr. e-mail vil inden d. 8. august modtage en mail, som minder om, at der åbnes for udskiftning.

Frem til første turnering starter d. 7. april 2011 kan du frit udskifte spillere på dit hold. Herefter er det ikke muligt at skifte spillere før vi rammer udskiftningsperioden.

Nyoprettede hold

For nyoprettede hold (efter runde 1) gælder samme princip. På nyoprettede hold er det altså altid muligt at udskifte spillere, indtil turneringen i den aktuelle runde starter.

Din kaptajn får 50% ekstra point

Du skal vælge en kaptajn blandt dine 15 spillere. Din kaptajn får point som alle andre spillere, men du får yderligere 50 % af spillerens samlede point fra den aktuelle turnering tilført som en 'kaptajnbonus'. Kaptajnbonusens potentiale varierer således alt efter hvilken klasse turneringen har. Klasserne fremgår af Runder & Turneringer og du kan se hvor mange point der gives for hhv. klasse 1, 2 og 3 i pointsystemet.

Vælg altid den spiller som du har de største forventninger til i den kommende turnering. Der er åbent for kaptajnskifte mellem turneringerne - dvs. typisk fra mandag eftermiddag ca. kl. 15.00 og indtil den næste turnering starter torsdag.

Vær opmærksom på, at kaptajnbonusen IKKE vises ud for spilleren, men kun i 'kaptajnbonus-feltet' på din holdside. Årsagen til dette er at der er andre deltagere som har den samme spiller, uden at have valgt ham til kaptajn.

Opdatering dagen efter turnering

Resultaterne fra hver turnering opdateres dagen efter turneringens afslutning. Når spillet er blevet opdateret, vil kaptajskifte forblive lukket indtil ca. kl. 15.00 samme dag. Dette er for at sikre, at de indtastede resultater er korrekte, inden der åbnes for skift af kaptajn.

Når spillet bliver låst op efter validering af resultaterne, er det de resultater som systemet er opdateret med der er gældende. Det er alene Swush.com der afgør, om der efterfølgende skal foretages ændringer.

Skjult valg af kaptajn

Når man ser på andre deltageres hold, er det altid det seneste låste hold der vises. Det er altså ikke muligt at se andre deltageres valg af kaptajn for den igangværende runde, før der er lukket for kaptajnskift. Alle hold låses første gang, på det programsatte tidspunkt for turneringen i runde 1. Indtil da er alle hold skjult.

Med "Skjult valg af kaptajn" kan man ikke aflure hvilke valg af kaptajn konkurrenterne har foretaget, før holdene er blevet låst.

Spillet slutter

Golf Manager slutter efter den sidste turnering i runde 36 (Dubai World Championship) er afsluttet og opdateret i spillet, dvs. ca. den 12. december 2011.